Fysioterapi er særligt oplagt for disse grupper af hunde

Eftersøgningshunde, redningshunde, servicehunde, jagthunde, politihunde, agilityhunde – de yder alle sammen en stor fysisk og mental indsats, når de skal præstere.

En hund, der træner eller arbejder meget, har brug for ekstra opmærksomhed bl.a. i form af opvarmning inden sin fysiske udfoldelse og nedkøling efter aktiviteten.

Fysioterapi/rehabilitering har en forebyggende virkning – både i forhold til at vedligeholde og opbygge kroppen i form af styrketræning og ved manuel terapi. Derudover bruges også massage, som sammen med fysioterapien holder muskler og led sunde og fleksible med optimal bevægelighed. Muskler stabiliserer led – faktisk stabiliseres et led af 80% muskler. Det er derfor meget vigtigt, at skabe de bedste vilkår for musklerne, så de kan sørge for optimal bevægelighed. En sund, stærk og stabil krop samt god kondition er det bedste udgangspunkt for hunden.

 

Sportshund

Gigt hunde er ikke nødvendigvis lige med ældre hunde. Ældre hunde behøver ikke nødvendigvis have gigt, og gigt hunde behøver ikke nødvendigvis være gammel. Der kan dog være fælles træk for ældre hunde og for gigthunde, og dermed kan man sætte dem under samme kategori.

Både ældre hunde og gigt hunde har ofte smerter og stivhed i muskler og led, hvilket kan give udfordringer i bevægeapparatet. Dette viser sig ved at hunden har sværere ved at rejse sig, springe op og ned eller i det hele taget har svært ved at bevæge sit frit som tidligere. Med fysioterapi opnår man smertekontrol, vedligehold og opbygning af muskelmasse, væsentlig forbedring af leds funktion eller opretholdelse af nuværende funktion i led – afhænger er den enkelte hund. Ved at arbejde med disse elementer i fysioterapien vil din hunds livskvalitet øges markant.

 

Gigthund

I fysioterapi bruges genoptræning, da det har til formål at få hunden hurtigere tilbage til funktionalitet, forebygge yderligere skader, forbedre brug af ekstremiteter (ben/led), nedsætte halthed og øge muskelmasse og muskelstyrke.

genoptræning

Genoptræning er en vigtig del i forbindelse med operationer på bl.a. korsbånd, ryg, hofte, albue, knæ og gigt. Genoptræningen sker sammen og sideløbende med dyrlægens bemærkninger til hundens tilstand og fremgang. Det er derfor vigtigt at vi løbende taler om, hvad dyrlægen har at sige til den enkelte hund.

Der findes også lidelser af neurologisk karakter, hvor genoptræning og fysioterapi generelt set vil kunne hjælpe hunden til at få en så smertefri og optimal funktionalitet som muligt. Det kan bl.a. være lidelser som diskusprolaps, forsnævringer i ryggen og nedbrydning af rygmarv.

Genoptræning bruges også som alternativ til kirurgi, når operation frarådes, ved gigt eller hvis man som ejer ikke ønsker at operere sin hund, (hvilket der kan være flere årsager til), men i stedet vil bruge alternativ form for smertekontrol og optimere hundens livskvalitet og bevægelighed konservativt.

Fysioterapien bruges til at styrke muskler under kontrollerede forhold. Det betyder, at der arbejdes individuelt med den enkelte hund i terapien, men også at der vil være individuelle genoptræningsplaner, som der sideløbende skal arbejdes med i hjemmet.

 

Helt overordnet set har hunde generelt brug for hjælp til at passe på sin krop. Hunde tænker ikke over, hvordan den bruger sin krop – lige meget hvilken situation/tilstand den er i.

Man kan som ejer hjælpe sin hund med mange ting, og én af tingene er selvfølgelig at kigge på sin hund hver dag og tænke: ”Er der sket ændringer? Gør den som den plejer? Har den fået nye vaner? Spiser den inden for normen? Springer den op og ned uden problemer?”
Der er faktisk ingen begrænsninger – det er bare vigtigt at observere sin hund løbende, så du kan vurdere om der er sket ændringer.

Du kan som ejer også bare have lyst til at tænke i forebyggende perspektiv, og gøre noget inden din hund får skavanker. Vil du gerne undgå at din hund pludselig halter, ikke kan springe, sover dårligt eller for meget, går eller løber anderledes, bevæger sig for meget eller for lidt, får skader, spændinger, tager på i vægt, etc., så er det en rigtig god idé at prøve fysioterapi/rehabilitering til din hund.

Fysioterapi optimerer kroppens funktioner og øger hundens præstationsevner. Én times terapi eller evt. et terapiforløb er for alle hunde, hvad enten din hund er familiehund, udstillingshund, sportshund, sygdomsramt hund, overvægtig hund, etc. Vestsjællands Hundecenter tager udgangspunkt i den enkelte hund, og anvender terapi og udarbejder evt. genoptræningsplan, så din hund får den bedste og mest optimale plan.