Sessioner med hundemassage
Der er lidt forskel på 1. session og efterfølgende sessioner:
1. Session
- Hilser på hund og ejer
- Observerer hundens bevægelser (udenfor) i skridt og trav – nogle gange også galop. På den måde kan jeg se om der er særlige opmærksomhedspunkter, som fx om der sker aflastning et sted i hundens krop eller en evt. halthed. Mange gange vil videooptagelser af hundens bevægelser hjælpe med at se detaljerne (jeg filmer hunden)
- Hunden snuser og undersøger lokalet, og imens taler jeg med ejer om hunden. Oplysninger om hunden skriver jeg i en journal, så jeg har diverse fakta om hunden
- Mærker hundens krop ganske stille igennem, hvorefter massage/terapi påbegyndes. Terapien foregår enten på bord eller gulv
- Observerer igen hundens bevægelser for at tjekke status efter terapien
- Skriver journalen færdig med mine observationer – både bevægelser, adfærd, muskler og hvad der skal arbejdes videre med
NB.
Den første session kan tage op til 90 min. Det er ikke sikkert, at hunden kan gennemgå en hel session de første gange. Dette afhænger meget af, hvordan hunden håndterer situationen – både ift. mødet med og berøring af fremmede, nye omgivelser og hvilke problematikker hunden generelt har med sin krop.
Efter 1. session
- Muligvis fortsat observationer af hundens bevægelser både før og efter massage/terapi – afhænger af hundens eventuelle problematikker
- Taler om hvordan hunden har haft det siden forrige session – har der evt. været ændringer i adfærd, kropslige ændringer, har hunden sovet meget eller været mere energisk, urineret eller besørget mere, etc. Ejer kan med fordel skrive ned, hvilke observationer der er gjort, så ejer kan huske det ved næste session
NB.
Det er vigtigt at ejer er der sammen med sin hund til massage/terapi. Ejer kender hunden bedst og den kan føle mere tryghed ved at ejer er ved dens side. Hvis hunden har været igennem mange sessioner, så er det muligt at ejer ikke behøver at være en lige så stor del af sessionen – dette vurderes ud fra den enkelte hund.
Jeg giver professionel vejledning, fysioterapi og massage ud fra din hunds behov. Det kan være at din hund vil have bedst gavn af en kombination af massage og fysioterapi. Du kan dog stadig selv vælge om din hund udelukkende skal have massage eller fysioterapi.
Hunden vil blive mødt af nærvær, ro og kærlighed. Der arbejdes altid ud fra den enkelte hunds præmisser. Hunden er i centrum og har den højeste prioritet.